Produkt:

For en virksomhed med fokus på den grønne dagsorden har DOB netop lagt 5.000 m2 belægninger med det miljøvenlige bindemiddel Vegecol omkring det 3.500 m2 store, nybyggede domicil i Vejle.

Der er tale om veje, stier og et stort parkeringsområde, hvor den miljørigtige belægning gør det nemmere for både medarbejdere og besøgende at komme til og fra virksomheden.

Udover at Vegecol-løsningen er et bæredygtig valg, har bindemidlet også den fordel, at det er transparent. Det får den flotte farve i de valgte majsgule belægningssten til at fremstå tydeligere. Belægningerne er med til at binde bygningerne og det store, grønne område med skov og sø sammen på smukkeste vis.

Virksomheden her er et godt eksempel på, hvordan erhvervslivet kan bidrage positivt til at reducere den samlede CO2-udledning. Hvis det skal lykkes os at skabe en bedre og grønnere fremtid, kræver det, at endnu flere virksomheder sætter den grønne omstilling på dagsordenen – også når det gælder noget så tilsyneladende ubetydeligt som valg af belægninger.

By:
Vejle

År:
2020

Øvrig information:
Vi lægger også bæredygtige overfladebelægninger for virksomheder overalt i Danmark – se blandt andet:  Stiarealerne omkring Grundfos’ danske hovedkontor.