Naturligt udtryk og maksimal tilgængelighed i ny bypark
”Vi har transformeret et gråt og lidt kedeligt område af byen til et levende parkrum, alle kan have glæde af. Parken binder samtidig den historiske bymidte sammen med den nye bydel på havnen, og bassiner sikrer effektiv håndtering af regnvand,” fortæller projektleder i Haderslev Kommune Jens-Kristian Mikkelsen.
Han blev første gang opmærksom på DOB’s overfladebelægning på Klimafolkemødet i Middelfart. Her var det især det naturlige look, der tiltalte projektlederen.
”Det er en perfekt løsning til vores projekt. Det ligner grus, men overfladen er fast. Derfor kan alle færdes på stierne – også gangbesværede – og det har været utrolig vigtigt for os at sikre maksimal tilgængelighed. Overfladen er desuden virkelig holdbar, og stierne kræver derfor også mindre vedligehold,” forklarer han.
Klik for at se billederne i fuld størrelse
“DOB har leveret et flot resultat”
Til projektet er der anvendt majssten og det plantebaserede bindemiddel Vegecol, som er udlagt på et nyt asfaltunderlag. Fordi bindemidlet er transparent, træder stenenes farver mere frem, og overfladen smelter naturligt ind i de grønne og blå omgivelser.
”Mange roser stierne og er glade for den lyse og naturlige overflade – frem for mørk asfalt,” siger Jens-Kristian. Han fortæller desuden, at det kun er et plus, at Vegecol også har et mindre klimaaftryk sammenlignet med bitumenbaserede bindemidler.
”Det giver god mening at vælge et produkt med et mindre aftryk, når kvaliteten samtidig er så høj,” siger han og henviser til belægningens hårdførhed og lange holdbarhed.
”Samlet set har Haderslev fået en park, vi kan være stolte af, og i den sammenhæng har DOB leveret et flot resultat. Vi har haft et godt samarbejde, og DOB har udført et ordentligt arbejde til en fornuftig pris,” konkluderer projektleder Jens-Kristian Mikkelsen.
Projektet, der er udviklet i samarbejde med arkitektfirmaet DETBLÅ, forventes at være endeligt afsluttet ultimo 2026.
Se flere eksempler på stier og pladser med overfladebelægning herunder, og kontakt os, hvis du vil vide mere om belægninger til dit projekt.
Eksempler på stier og pladser med overfladebelægning
Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål eller rådgive dig om den rette løsning til dit projekt.






