Det skal tage sig smukt ud, når lystsejlere anløber Marselisborg Lystbådehavn, og havnens mange besøgende skal kunne komme nemt omkring. Derfor er stisystemet, der omkranser marinaen, blevet frisket op og har fået ny overfladebelægning. DOB har stået for entreprisen.
Nem adgang til faciliteter
Stien, der også løber langs med marinaens bådebro, ligner umiddelbart en grussti, men stiens ny overflade er fast og robust. Her er ingen løse sten, som støver og ligger ujævnt, og som er svære at køre på med hjul.
Den faste overflade har den fordel, at alle, såvel cyklister som gående med fx barnevogn eller rollator, kan færdes uhindret rundt på marinaen. Og lystsejlerne kan nemt køre til og fra deres både med fx bagagevogne, når de benytter havnes faciliteter.
Plantebaseret bindemiddel
Stentypen, majs, i den ny overbladebelægning er valgt, fordi farven matcher bådebroens træ flot. Den nye belægning er desuden udført i Vegecol, et 100 % plantebaseret bindemiddel. 1 ton Vegecol binder 1,3 tons CO2, og bindemidlet er dermed skånsomt for miljøet.
Få mere at vide
Går du efter et alternativ til traditionelt bindemiddel, ligesom Marselisborg Lystbådehavn, er produktet Vegecol et oplagt valg. Se fx denne parkeringsplads, hvor overfladebelægningen også er udført i Vegecol.
Vores medarbejdere hjælper dig med at finde den rigtige overfladebelægning til netop dit projekt, og vi kommer gerne ud til et uforpligtende møde.