Overfladebelægninger

En holdbar løsning

Overfladebelægninger – en holdbar løsning

Søger du en holdbar, pæn og økonomisk god løsning  til dine udendørsarealer? Så kan DOB hjælpe dig – vi har et stort udvalg af overfladebelægninger.

Vores overfladebelægninger bruges på stort set alle typer veje, stier, pladser, indkørsler og andre områder, hvor der er færdsel. De kan anvendes på alle gængse underlag, for eksempel asfalt, stabilgrus og genbrugsasfalt, og udlægges i forskellige farver.

Afspil video
Hurtig og effektiv udlægning af vejbelægning
Vedligeholdelse betaler sig - se datablad
Afspil video
Overfladebelægning udført på 42.000 m2 vejstrækning for Vejdirektoratet med OB Premium

En økonomisk fordelagtig løsning

OB Premium er en højmodificeret emulsion med samme funktionsegenskaber som modificeret emulsion.

Emulsion er en bitumen ”iblandet” vand og er i dag det mest anvendte bindemiddel til overfladebelægning ved vejdrift.
Emulsionen opvarmes kun til ca. 70°.

OB Premium er tilsat ekstra polymer, som bevirker, at belægningen bliver ekstra slidstærk og kan tåle større trafikbelastning.

Hvorfor anvende OB Premium?

Fjernelse af overskydende sten sker indenfor 24 timer
Effektiv ved høj trafikbelastning
Reducerer risikoen for revnedannelser
Reducerer forbruget af stenmateriale
Hurtig udførelse og færdiggørelse

Vi tager udgangspunkt i dit underlag, når vi rådgiver dig om valg af belægningstyper

Hos DOB har vi mange års erfaring med belægningstyper, og vi kan tilbyde flere forskellige typer. Hvilken OB-type der vælges, afhænger af nuværende tilstand. Er der fx huller eller revner i vejen? OB-typen skal også vælges ud fra, hvor meget trafik belægning skal kunne klare. Sidst men ikke mindst kan belægningens farve tilpasses, så den matcher omkringliggende arkitektur og natur.

Uanset hvad dit udgangspunkt er, så kan vi tilbyde et produkt, der matcher. Som et ekstra plus har du mulighed for at vælge farven på stentype til din nye belægning – alt efter opgavens omfang. Herunder kan du læse mere om, hvilke belægningstyper vi tilbyder, og arbejdsprocessen og fordelene ved de enkelte belægningstyper:

Forskellige belægningstyper:

Enkelt OB

Denne type belægning udføres ved at udsprøjte et lag bindemiddel, som afdækkes med et lag enskornet stenmateriale. Teksturen er relativt åben og belægningen anvendes som almindeligt slidlag. De stenstørrelser, der anvendes er typisk 2/5 mm, og 5/8 mm.
Belægningen anvendes på et jævnt underlag af asfalt.

Halvanden OB

Her udsprøjtes et lag bindemiddel, som afdækkes med to forskellige typer stenmateriale – henholdsvis et grovkornet og finkornet materiale. Det anvendes som almindeligt slidlag, hvor teksturen er tættere end ved enkelt OB. Stenstørrelser er 5/8 mm og 2/5 mm.
Belægningen anvendes på et jævnt underlag af asfalt.

Sandwich OB

Her udlægges et lag grovkornet stenmateriale, som afdækkes med et lag bindemiddel. Herefter afsluttes med et lag finkornet stenmateriale. 
Stenstørrelser er 2 x 5/8 mm.
Belægningen anvendes på krakelerede asfaltunderlag eller på velafrettet underlag af stabilgrus eller genbrugsasfalt.

Anvendes typisk her:

Hoved-, lande- og kommuneveje
Boligveje og indkørsler
Cykel- og stisystemer
Parkeringsarealer
Kantbaner, skillerabatter og nødspor

Fordele ved overfladebelægning:

Tætner og forsegler underlag
Lang holdbarhed
Udføres i forskellige farver
God friktion og lysreflektion
Kort afspærringstid ved indbygning

 Nem vedligeholdelse 

Overfladebelægninger tåler almindelig vejservice, for eksempel fejning, saltning og ukrudtsbekæmpelse. Det er vigtigt for os, at vores produkter er hårdføre i den forstand, at de skal kunne tåle at blive brugt.