Partiel OB – en billig og effektiv metode

Er der spredte skader på asfalten? Så er løsningen partiel overfladebehandling, idet der kun foretages behandling af de områder, der kræver reparation. DOB sørger for hurtig udbedring, så reparationen er til mindst mulig gene for trafikken.

 

Hurtig reparation er en fordel for alle

Hos DOB har vores dygtige serviceteam mange års erfaring med reparation af forskellige underlag. Sammen med kunden finder vi frem til en løsning, der er tilpasset det konkrete underlag og som samtidig kan udføres på kortest mulig tid. Herved skal området kun afspærres i kortere tid og trafikken kan hurtigere glide som normalt igen – det er til gavn for alle.

 

Afhjælper spredte skader

Partiel overfladebehandling, også kaldet plet OB, er en metode, der kan anvendes til at reparere pletvise skader på tørre asfalt- og overfladebelægninger.
Der anvendes et bindemiddel – typisk emulsion – da dette trænger ind i asfalten omkring krakeleringerne og forstærker dette. Bindemidlet udlægges på de dele af overfladen, som skal repareres og straks herefter dækkes bindemidlet med knust stenmateriale, oftest granitsten af størrelsen 5/8 mm eller 2/5 mm, og hullet komprimeres efter, så reparationen har samme højde som den eksisterende asfalt. Umiddelbart derefter kan det reparerede område igen åbnes for trafik.

Da der kun foretages behandling af mindre områder, der kræver reparation, er partiel OB en billig, hurtig og effektiv reparationsmetode.

 

Kunden er altid i fokus

Hos DOB har vi altid kunden i fokus og vi gør altid vores bedste for at sikre, at vores kunder får en professionel service og rådgivning. Du får den løsning, der passer bedst til dig og den type opgave, du skal have udført.

Eksempel på et partielt skadet område på en vejstrækning.

Partiel OB udført med emulsion og 5/8 mm granitskærver.

Fordelene ved partiel OB er:
  • Forsegler og lukker revner

  • Stopper for yderligere vandnedtrængning

  • Forlænger levetiden på den eksisterende belægning

  • Hurtig arbejdsgang og minimal trafikgene

  • Farvevalg på sten, som tilpasses eksisterende belægning

KAN VI HJÆLPE DIG?

Trænger dine veje til vedligeholdelse, så udfyld nedenstående formular – så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Send besked