Ringkøbing-Skjern Kommune kalder sig af gode grunde Naturens Rige – og kommunen har i høj grad fokus på natur, biodiversitet og grønne løsninger, også i nybyggeriet. I det nyudviklede boligområde Naturbydelen er der valgt en Vegecol-belægning, der både er flot og praktisk og samtidig baseret på plantemateriale.
Stisystem med naturligt udtryk
I Naturbydelen bor man midt i naturen i nybyggeri, der passer smukt ind i landskabet. Natur og byggeri er bundet sammen af vej- og stisystemer, der slynger sig mellem husene og gennem engarealer med fokus på biodiversiteten, haver med bærbuske, skovområder, en sø med en trækfærge – og naturligvis en skøn legeplads.
For at fastholde det naturlige udtryk er der valgt Vegecol som belægning. Belægningen ligner umiddelbart blot majsgult perlegrus, men ved hjælp af bindemidlet Vegecol er der skabt en fast og plan overflade. På den måde får man både effekten af de naturlige sten og et praktisk stisystem, der er robust, nemt at vedligeholde og sikkert for alle, uanset om man er til fods eller på hjul.
Bindemidlet kan kombineres med forskellige sten, afhængigt af hvilket udtryk, man ønsker. Vej- og stisystemet kan også nemt udbygges, uden der opstår farveforskelle.
Plantebaseret belægning binder CO2
Bindemidlet Vegecol er 100 % plantebaseret, og CO2 fra plantematerialet bindes i belægningen i hele dens levetid. Belægningen har et positivt miljøaftryk, idet 1 ton Vegecol binder hele 1,3 tons CO2.
Få mere at vide
Dansk Overfladebelægning udfører asfalt- og belægningsarbejde overalt i Danmark og de øvrige nordiske lande. Vi hjælper gerne med at finde frem til den løsning, der passer præcis til dit projekt.