Forsegling forlænger vejens levetid

Har vinteren været hård for asfalten? Er der revner i overfladen? Så skal du reagere hurtigt. DOB hjælper med at stoppe nedbrydningen og forlænge vejens levetid.

Både privat og erhverv

Hos DOB har vi siden 1981 udført forsegling af både offentlige og kommunale veje, stier og pladser over hele Danmark. Vi dækker alle typer opgaver – lige fra mindre opgaver for grundejerforeninger til de helt store, offentlige og kommunale veje.

 

Forsegling er en effektiv løsning

Revner i asfalten kan opstå af flere forskellige årsager, for eksempel sætninger i underlaget, varme eller kulde, regnvand eller trafikbelastninger. Selvom revnerne ikke ser ud af meget, er overfladen brudt og i værste fald kan nedbør trænge ned i det underliggende grus og ødelægge bæreevnen. Den danske vinter er som oftest vejenes værste fjende. En hård vinter gør tit små revner meget værre, og gør vejene ufarbare.

Derfor skal skaderne udbedres hurtigst muligt – lader du stå til, kan det være nødvendigt at skifte belægningen på et senere tidspunkt – men sørger du for revneforsegling, kan du forlænge vejens levetid her og nu.

DOB udbedrer skader på gamle, revnede eller udtørrede belægninger ved hjælp af et specialbindemiddel. Dette bindemiddel trænger ned i underlaget, blødgører den eksisterende bitumen og forsegler revnen, så overfladen lukkes. Revneforsegling kan udføres både manuelt og med maskine, alt efter opgavens omfang.

Fordelene ved revneforsegling:

  • Forlænger levetiden ca. 2-3 år

  • Giver nyt liv til belægningen

  • Forhindrer eventuelle revnedannelser

  • Lukker hulrummene og forankrer belægningen

KAN VI HJÆLPE DIG?

Har du en konkret opgave, som du ønsker sparring til, så udfyld nedestående formular – så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Send besked

Korte kommandoveje

Hos DOB lægger vi vægt på god service og hurtig betjening. Når du ringer til os, kommer du i kontakt med vores dygtige medarbejdere, der hurtigt og professionelt sørger for, at du får den rigtige rådgivning til din opgave. Vi er fleksible og sørger for, at du får den løsning, der passer til dig. Vi ved, at der skal tages hånd om skaderne hurtigst muligt og derfor igangsætter vi også hurtigt for at udbedre skaderne på vejen, stien eller gårdspladsen.

 

Har din vej brug for revneforsegling?

Skal vi hjælpe dig med at udbedre revner eller sprækker i din asfaltbelægning? Ring til os i dag – vores serviceteam sørger for professionel rådgivning i hele forløbet og vi slipper dig ikke, før vi er helt i mål med opgaven.